Gå til hovedindhold

Principper for Engelsborgskolen

Skolen er et forpligtende fællesskab for forældre, medarbejdere og børn.

Principper

  • Forord

    Forord

    Ifølge folkeskolelovens § 44 har skolebestyrelsen kompetence til at fastsætte principper for skolens virksomhed. Principperne skal ligge inden for lovens rammer og inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Skolebestyrelsen skal fastlægge rammerne, men det er skolelederen, der træffer de konkrete afgørelser.

    Engelsborgskolens principper er vedtaget af skolebestyrelsen som retningsgivende for skolen. De markerer normal praksis og erfaring indenfor særlige områder, hvor holdninger og ønsker kan være forskellige.  Principperne gælder for elever, forældre, ansatte på skolen og ledelse på Engelsborgskolen, og udtrykker gensidige forventninger.

    Udover at fungere som anvisninger for elever, forældre, medarbejdere og ledelse, er Engelsborgskolens principper skolebestyrelsens udgangspunkt for at kunne tilse at skolens ledelse driver skolen i overensstemmelse med de retningslinjer skolebestyrelsens har udarbejdet.

    Elever, forældre og ansatte på skolen er velkomne til at kommentere principperne eller foreslå nye principper. Kontakt skolebestyrelsen eller skolelederen.

    Principperne er vedtaget af Engelsborgskolens skolebestyrelse

     

  • Princip for undervisningens tilrettelæggelse

    Skolens arbejde med elevernes læring

    Formål:

    Sikre den højst mulige faglige og personlige udvikling af eleverne.

    Princip:

    Skolen skal understøtte et fokusskift fra undervisning til målstyret læring i en sammenhængende skoledag.

    Skolen bør i så høj grad som muligt sætte tydelige læringsmål for, hvad eleverne skal lære, evaluere på om eleverne når målene og give eleven fremadrettet feedback.

    De opstillede, individuelle læringsmål skal være udtryk for høje forventninger til elevens faglige og sociale kompetencer.

    Fælles Mål og elevernes individuelle læringsmål skal i så høj grad som muligt indgå som de centrale elementer i al planlægning af både den fagopdelte og den understøttende undervisning.

    Der skal i alle klasser tilstræbes et undervisningsmiljø, der i så høj grad som muligt optimerer læring.

    Den varierede undervisning og den varierede skoledag skal gennemføres, så den i så høj grad som muligt motiverer den enkelte elev til at lære så meget som muligt og til at blive bevidst om sin egen udvikling og egen rolle heri.

    Eleverne skal i så høj grad som muligt inddrages i arbejdet med at fastsætte mål for egen læring.

    Forældrene skal i så høj grad som muligt inddrages i arbejdet med at fastsætte og understøtte de mål, der stilles til deres barn.

    Det undervisende personale skal i udstrakt grad være klædt på til at opstille og følge op på elevens individuelle læringsmål, gennemføre målstyret undervisning og udføre tydelig klasserumsledelse.

    Skolens arbejde med undervisningens organisering

    Formål:

    At elever får en sammenhængende og meningsfuld skoledag, som danner rammen for læring og trivsel.

    Princip:

    Ledelsen udarbejder, i samarbejde med det øvrige personale, en skemastruktur, som tager udgangspunkt i Folkeskoleloven og styrelsesvedtægten for Lyngby-Taarbæk kommunes strukturelle rammer.

    Der skabes en varieret undervisning og hverdag for eleverne, hvor der er taget højde for fordelingen af fagtimer og praktisk-musiske timer.

    De tildelte ressourcer udnyttes og prioriteres optimalt.

    Der sikres tid til mødeaktivitet for personalet i årgangsteam.

    Holddeling kan benyttes i perioder til at underbygge elevernes læring. Det kan være internt i en klasse eller på tværs af årgange/en.

    Skolens arbejde med faglig fordybelse og læring

    Formål:

    Styrke eleverne mulighed for at udvikle sig fagligt og forbedre deres progression.

    Princip:

    På Engelsborgskolen vil det enkelte årgangsteam planlægge placeringen og indholdet af timerne med udgangspunkt i den nye bekendtgørelse.

    Eleverne gives i den faglige fordybelse mulighed for at få hjælp til hjemmearbejde eller færdiggørelse af opgaver m.m. med støtte fra en kvalificeret voksen.

    Der skabes mulighed for i faglig fordybelse at tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer alle elever.

    Skolen har en nysgerrig tilgang og afprøver muligheder for at optimere faglig fordybelse, så det løbende bliver tilpasset Engelsborgskolens værdigrundlag og rammer.

    Skolens arbejde med understøttende undervisning

    Formål:

    UUV supplerer og understøtter undervisningen i fagene og skal medvirke til at hæve det faglige niveau.

    Princip:

    Den understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan have både et direkte fagrelateret indhold, som eksempelvis de obligatoriske emner, og et bredere sigte, som eksempelvis opgaver, kan styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, mo­ti­vation og trivsel.

    Eleverne får med den relevante understøttende undervisning tid til at af­prøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fag­opdelte undervisning. Tiden til understøttende undervisning kan for eksempel bruges til læsetræning, til matematikøvelser eller til lek­tie­hjælp og faglig fordybelse.

    Den understøttende undervisning varetages af pædagoger eller lærere.

    De undervisningsrelaterede aktiviteter, der finder sted i UUV, skal generelt understøtte opfyldelsen af folkeskolens formål og skal medvirke til at opfylde målene for de enkelte fag.

    Åben skole

    Formål:

    Inddrage det omgivende samfund i undervisningen, når det er muligt at etablere et meningsfuldt samarbejde, der højner udbyttet hos eleverne. Det kan være samarbejde med private erhvervsvirksomheder, med kultur - og foreningsliv, med organisationer m.m.

    Princip:

    Der skabes en sammenhæng mellem skolen og lokal samfundet.

    Eksterne samarbejder medvirker til en variation i elevernes skoledag.

    Personalet orienterer sig om mulige samarbejdspartnere, på LTK’s platform for åben skole.

    Børnene stifter bekendtskab med de lokale tilbud, der er i forenings-, idræts- og kulturlivet.

     

  • Princip for forældrenes ansvar i samarbejdet med skolen

    Formål:

    Forældrene er de vigtigste rollemodeller for deres børn. Når forældrene engagerer sig i skolen, oplever børnene, at skolen er vigtig.

    Forældrenes positive attitude over for skolen og klassens øvrige elever og forældre giver barnet den tryghed og tillid til skolen, som er en væsentlig forudsætning for barnets udvikling og læring.

    Dette princip beskriver forældrenes ansvar i samarbejdet med skolen.

    Princip:

    En engageret skole forventer engagerede forældre.

    Det betyder, at:

    · Forældrene deltager i møder og arrangementer på skolen – også når børnene bliver ældre

    · Forældrene holder sig orienteret via skolens hjemmeside og forældreintra, jf princip for kommunikation

    · Forældrene tager del i fællesskabet i klassen, bakker op om kontaktforældrenes arbejde og hjælper med de praktiske gøremål

    · Forældrene er medansvarlige for, at deres børn overholder skolens regler

    Eleverne er parate til at modtage undervisning, når de møder i skolen

    Det betyder, at:

    · Forældrene sørger for, at børnene møder til tiden

    · Børnene er udhvilede, har spist morgenmad og får frokost

    · Forældrene interesserer sig for børnenes skolegang og støtter eleverne med lektierne [kan evt. revideres i relation til lektiecafeordningen]

    Forældrene er loyale over for skolen og klassens fællesskab

    Det betyder, at:

    · Forældrene udtrykker sig loyalt om skolen og skolens medarbejdere over for egne børn

    · Forældrene tager kontakt til skolens medarbejdere, så snart de undrer sig over eller har spørgsmål til skolens forhold

    · Forældrene fører en konstruktiv dialog med hinanden og med skolens medarbejdere

    · Forældrene forventes at deltage i fælles aftaler i klassen, f.eks. klassens regler eller aftaler om fødselsdage, fester og alkohol

    · Forældrene taler altid positivt om klassens øvrige elever foran egne børn

    Alle evt. uenigheder bør løses imellem de voksne.

    Referencer:

    Princip for samarbejdet mellem skole og hjem

    Folkeskolelovens §44, stk. 2, nr. 3

    Vedtaget af skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen den 23. februar 2015

  • Princip for kommunikation (Vedtaget i 2015)

    Formål:

    Kommunikation er det vigtigste værktøj i samarbejdet mellem skole og hjem. God kommunikation fremmer samarbejdet og understøtter læring. 

    På Engelsborgskolen ønsker vi en værdig og respektfuld kommunikation i både skrift og tale med målrettet, åben, klar, enkel og rettidig kommunikation mellem alle interessenter (forældre, kontaktforældre, lærere, elever, forvaltning, lokalpolitikere samt kommende elever og forældre). 

    Princip:

    Hjemmeside

    Engelsborgskolens hjemmeside er den væsentligste kommunikationskanal og henvender sig til alle skolens interessenter. Kommunikationen skal derfor være af almen interesse, og hjemmesiden skal være brugervenlig og overskuelig.

    Formålet er at give aktuel og relevant information om Engelsborgskolens aktiviteter og værdier for eksempel via Engelsborgnyt og A jour, omtale og billeder af skolens arrangementer.

    Hjemmesiden skal løbende opdateres med korte nyheder og anden relevant information. 

    Referater fra skolebestyrelsesmøder skal lægges på hjemmesiden umiddelbart efter mødets afholdelse.

    Forældreintra

    Målgruppen er klassens samlede forældregruppe samt det enkelte barn og dets forældre.

    Formålet er at informere målrettet og specifikt om klassens aktiviteter både i hverdagen og ved særlige arrangementer, så børn og forældre altid kan finde den nødvendige information ét sted. 

    Forældreintra skal som udgangspunkt anvendes til al den information, som har betydning for elevens skolegang. Det gælder for eksempel skema, uge-/månedsbrev, invitation og tilmelding til skole-hjem samtaler og arrangementer, etc.

    E-mail korrespondance foregår som udgangspunkt via det interne mailsystem (forældreintra). Her gives korte meddelelser af ikke-akut karaktér, eller aftales tidspunkter for møder eller telefonsamtaler. 

    Det forventes, at skolens medarbejdere læser e-mails en gang dagligt inden for arbejdstiden – og e-mail skal tilstræbes besvaret inden for tre arbejdsdage. 

    Forældreintra må ikke anvendes ved konflikter eller potentielle konflikter; her skal der tages mundtlig kontakt mellem parterne.

    Skolelederen udarbejder retningslinjer til lærerne med henblik på ensartet anvendelse af forældreintra.

    Elevintra

    Elevintra bruges i kommunikationen mellem lærere og elever, f.eks. vedrørende lektier og arrangementer – samt eleverne indbyrdes.

    Elevintra kan anvendes aktivt som et led i undervisningen.

    Andre kommunikationskanaler

    Kontaktbogen skal bruges til korte, akutte beskeder, hvor beskeden skal gives samme dag. Kontaktbogen kan også anvendes i sammenhænge, hvor eleven er medvirkende til kommunikationen.

    Mundtlig kontakt skal benyttes, hvis emnet nødvendiggør det. Tidspunkt skal aftales i forvejen via forældreintra. Som udgangspunkt tilstræbes kontakt inden for normal arbejdstid (09:00-17:00). Telefonisk kontakt fra lærer til forældre kan ske altid uden aftale.

    Vedtaget på bestyrelsesmødet den 23. februar 2015

  • Princip for skole/hjem-samarbejdet samt kontaktforældreordning

    Formål:

    Formålet er at skabe et godt samarbejde mellem forældrene i den enkelte klasse, understøtte de sociale relationer i klasen, i SFO, i klub og at danne et udgangspunkt for samarbejdet mellem skole og hjem.

    Princip:

    Den enkelte klasses lærere har ansvar for at etablere kontaktforældreordning i klassen samt tage initiativ til dialog for at fremme det gode samarbejde. Klasses lærere sikrer drøftelse af undervisningens indhold og det sociale og pædagogiske miljø. I skole-hjemsamarbejdet indgår: kontaktforældreordning, forældremøder, skole-hjemsamtaler, elevplan.

    Kontaktforældreordning

    Gennem kontaktforældreordningen er forældrene med til at give børnene forudsætninger for at lære og gør folkeskolen til en god tid. Kontaktforældre engagerer sig i klassens aktiviteter, SFO-aktiviteter, klub-aktiviteter og deltager i skolens liv for at fremme klassens trivsel. Kontaktforældrene, der i øvrigt ikke har formelle beføjelser kan involvere skolebestyrelse, lærere og pædagoger for at fremme skole-hjem samarbejdet. Ligeledes fungerer kontaktforældrene som fora, hvor skolebestyrelse, lærere og pædagoger kan afprøve ideer og holdninger.

    Hvert efterår, på det første forældremøde efter sommerferien, vælger forældrene i de enkelte klasser 2-6 kontaktforældre. Genvalg er muligt, men forældre bør i valghandlingen give alle mulighed for at komme til. Antallet af kontaktforældre bør tilpasses de praktiske forhold, og af hensyn til skolens kontakt med kontaktforældrene, bør der ikke være for mange. Kontaktforældre kan nedsætte ad-hoc-udvalg af interesserede forældre til konkrete arrangementer. Skolebestyrelsen holder på forældremødet et kort oplæg om sit arbejde, og opfordrer til at etablere eller fastholde kontaktforældreordning med henblik på fremme af det gode samarbejde.

    Skoleledelsen holder, i samarbejde med skolebestyrelsen, et årligt orienterings- og debatmøde for kontaktforældrene sammen med de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer. Mødet kan afholdes i form af et ”storforældremøde” for alle skolens forældre.

    Kontaktforældre har en central rolle i udførelsen af ”Princip for trivselsaftaler” og kan blandt andet arbejde med:

    at planlægge og afholde ekstra forældremøder selvstændigt eller, som undtagelse, i samarbejde med klassens lærere

    at organiserer sociale arrangementer i børnenes fritid, weekendture, skovture og fester for at fremme børnenes trivsel og forældresammenholdet. Det kan som udgangspunkt ikke forventes, at klassens lærere eller pædagoger deltager i sociale arrangementer

    at koordinere legegrupper, fødselsdagsordninger og administrere eventuelle klassekasser

    at påtage sig opgaver i øvrigt, i samarbejde med læreren, for at fremme klassens trivsel

    at tilbyde læreren sparring i forbindelse med skole-hjem-arbejdet

    Forældremøder

    I hver klasse afholdes som udgangspunkt minimum et forældremøde hvert skoleår. Klasselæreren involverer kontaktforældrene i dagsordenen og indkalder til mødet.

    På forældremødet kan årsplanen gennemgås. Lærerteamet lægger i god tid inden mødet årsplanen på Forældreintra. Desuden orienterer lærerne om undervisningens form og indhold samt spilleregler om trivsel i klassen. Med udgangspunkt i ”princip for forældreansvar” orienterer lærerne om skolens forventninger til hjemmene om børnenes skolegang, forældreopbakning og konflikthåndtering.

    Der vil være mulighed for at drøfte målene for det planlagte undervisningsforløb og indsatsområderne præciseres, hvor det forventes at eleverne og/eller forældrene gør en særlig indsats.

    Lokaler til ekstra forældremøder kan i god tid inden mødet bookes gennem skolens kontor. 

    Skole-hjemsamtaler

    For hver elev afholdes som udgangspunkt én skole-hjemsamtaler hvert skoleår.

    Læreren kan vælge at indkalde den enkelte elev og forældre til flere samtaler.

    Hvis forældre har særlige bekymringer, kan de til enhver tid bede om en skole-hjemsamtale.

    Skole-hjemsamtalerne er centrale for drøftelse af gensidige forventninger mellem skole og hjem.

    Skole-hjemsamtaler inddrager elevens potentialer og udfordringer i forhold til udviklingstrin og undervisningsforløb herunder trivsel og engagement. I den forbindelse sikres, at lærere og forældre bakker op om de aftaler, der er indgået mellem skole og hjem.

    Elever og forældre underrettes regelmæssigt om skolens syn på udbyttet af skolegangen, log-bøger, samtaleark og portfolio kan eksempelvis benyttes.

    Der deltager altid minimum to lærere/pædagoger i skole-hjemsamtaler.

    Elevplanen

    For hver elev udarbejder klassens lærere hvert år en elevplan i overensstemmelse med folkeskoleloven. Elevplanen lægges til grund ved skole-hjemsamtalen.

    Hver elev skal fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin have en skriftlig elevplan til brug for løbende evaluering. Elevplanen skal omhandle alle elevens fag.

    Elevplanen skal indeholde to dele – en statusdel og en opfølgningsdel:

    Elevplanens statusdel skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering i undervisning i alle fag. Elevplanens opfølgningsdel skal indeholde oplysninger om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering og de nationale test. Denne del skal have et fremadrettet perspektiv.

     

  • Princip for trivselsaftale

    Formål:

    Formålet med princippet er, at klassens forældre evt. i samarbejde med klassens elever drøfter og formulerer konkrete aftaler om trivsel i klassen. Dette skal medvirke til at skabe forståelse for temaer og problematikker, der er vigtige i forhold til klassens trivsel. Trivselsaftaler handler både om elevernes liv i skolen og uden for skolens område. Trivselsaftaler kan anvendes gennem hele skoleforløbet.

    Princip:

    Alle klassers forældregrupper opfordres til at udarbejde trivselsaftaler, der revideres en gang årligt, fx på forældremødet i efteråret. Skolebestyrelsen har udarbejdet et materiale til hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, der kan virke som inspirationsoplæg i dialogen om udarbejdelsen af klassens trivselsaftale. Inspirationsoplægget ligger på Forældreintra.Forældrene bør overveje at inddrage klassens elever i udformningen af aftalen eller som minimum sørge for, at eleverne er informeret om aftalen.

     

  • Princip for inklusion – en skole med plads til alle

    Formål:

    Skolens arbejde med inklusion skal sikre, at flest mulige børn er en del at klassens fællesskab, at deltage, trives og blive så dygtig som, de kan. Alle børn skal ses og værdsættes som unikke personer og sikres ret til faglig, personlig og social udvikling i et ligeværdigt socialt fællesskab. På Engelsborgskolen ser vi mangfoldigheden som en styrke.

    Succeskriterier:

    Vi ser tegn på at vi er godt på vej når

    Skolens trivselsmålinger viser stigende trivsel generelt

    det faglige niveau stiger år for år,

    den fagligt svageste fjerdedel bliver dygtigere år for år.

    Princip:

    Mål

    Alle elever, der går på skolen, har mulighed for at deltage aktivt i undervisningen.

    Alle elever, der går på skolen, trives og føler sig som en vigtig del af fællesskabet.

    Alle elever, uanset forudsætninger, udfordres fagligt og bliver så dygtige, som de kan.

    Skolens ansvar

    Skolen møder alle elever og forældre med åbent sind i forhold til børnenes behov og forudsætninger.

    Skolen tilstræber at inddrage eleverne så meget som muligt i det inkluderende arbejde på skolen og i klasserne.

    Skolen tilstræber at informere tydeligt om skolens trivselspolitik til elever, forældre og skolens personale og gribe hurtigt og konstruktivt ind, hvis der er mobning på skolen.

    Skolen tager initiativ til, at den enkelte klasses forældre formulerer aftaler for afholdelse af fester og fødselsdage, som understøtter fællesskabet og klassens sociale trivsel.

    Skolen tilstræber, at undervisningen varetages af kompetent personale med en bred og opdateret viden om inklusionsarbejde.

    Skolen tilstræber at udbyde en varieret undervisning, som tilgodeser børn med forskellige behov og læringsstile og anerkender forskelligheder som en værdi for klassens fællesskab.

    Skolen tilstræber, at pædagoger og lærere har nem adgang til støtte og vejledning fra personer med specialviden i tilfælde af særlige problemstillinger i elevgruppen.

    Skolen tilstræber, at alle forældrene er tydeligt informeret om, hvem de skal kontakte med spørgsmål, bekymringer eller ønsker – og hvordan dette kan gøres, både i forhold til den enkelte klasse og i forhold til skolen som helhed.

    Skolen tilstræber, at forældre til børn med særlige behov vejledes eller henvises til vejledning om støtte til deres børns skolegang.

    Skolen tilstræber at inddrage forældre til børn med særlige behov som en ressource for deres barns skolegang, blandt andet gennem inddragelse af deres viden om barnet.

    Skolen tager ansvar for, at alle børn har praktisk mulighed for at deltage i klasse- og skoleaktiviteter, der er med til at bygge fællesskabet op.

    Forældrenes ansvar

    Forældrene sætter sig ind i og bakker op om skolens værdigrundlag, ordensregler og trivselspolitik og støtter deres børn i at gøre det samme.

    Forældrene taler anerkendende og konstruktivt om skolens personale, elever og andre forældre i deres børns påhør. I tilfælde af problemer eller bekymringer, for eksempel i forhold til inklusion, kommunikerer forældrene med klasselæreren, andre involverede lærere, skolens leder eller skolebestyrelsen i denne rækkefølge.

    Forældrene tilstræber at kommunikere åbent og konstruktivt med de andre forældre, så der skabes et miljø, hvor det er muligt at fortælle om sit eget barns problemer eller sine bekymringer vedrørende andre børn i klassen.

    Forældrene bidrager til at rygter om andre forældre, elever eller personale ikke viderebringes.

    Forældrene støtter skolens fællesskab ved som hovedregel at deltage i fælles arrangementer sammen med deres børn.

    Forældrene tager medansvar for, at alle elever kan deltage i private arrangementer som fødselsdage, legegrupper og klassefester.

     

  • Princip for ekskursioner og skolerejser

    Formål:

    Formålet er at sikre klare minimumkriterier for ekskursioner og skolerejser.

    Princip:

    Skolen fremmer klassernes læring og sociale fællesskab ved at planlægge skoleåret med ekskursioner og skolerejser som supplerende læringsmiljøer. Skolens overordnede styring over hele skoleforløbet (0’te til og med 9. klasse) vedligeholder klassens trivsel.

    Ekskursioner

    De relevante lærere arrangerer ekskursioner, og aftaler ekskursionerne med skolens leder.

    Ekskursioner finder normalt sted indenfor skoletiden og skolen dækker alle udgifter. Dog betaler hjemmene for eventuel forplejning og offentlig transport.

    Ekskursioner kan have spontan karakter, men hvis en ekskursion strækker sig ud over normal skoletid eller forudsætter egen transport skal hjemmene orienteres senest i ugen før ekskursionen.

    Skolerejser

    Skolerejser finder sted på 9. årgang. Skolerejser kan – men behøver ikke – være en integreret del af klasse- eller holdbaseret undervisning.

    Lærer/team præsenterer et anslået budget (timer/kroner) for det kommende skoleår – herunder udgiften til skolerejsen - for skolens leder inden efterårsferien. Budgettet skal godkendes af skolelederen inden efterårsferien. Rejsen skal omfatte mindst en overnatning. Rejseplan meddeles hjemmene i god tid og mindst 4 uger før første rejsedag.

    Eleverne deltager i forberedelse og opfølgning, som foregår i undervisningstiden. Eleverne har mødepligt til forberedelse og opfølgning.

    Det er frivilligt for den enkelte elev at deltage i skolerejser. Hvis en elev ikke deltager i skolerejsen har eleven mødepligt og modtager i stedet undervisning på skolen.

    Forældre dækker udgiften til skolerejser og ophold.

    Skolen betaler alle udgifter i forbindelse med skolerejsen for de ledsagende lærere. Der deltager som udgangspunkt mindst to lærere pr. klasse på skolerejser

    Hvis klassen indsamler midler til en rejse, skal en udpeget forælder være den økonomiske tovholder og den tilknyttede lærer samtidig afklare, hvad der skal ske med de indsamlede midler, hvis rejsen mod forventning ikke bliver gennemført eller hvis enkelte tilmeldte elever ikke deltager, for eksempel ved fraflytning. Læreren underretter skolelederen om, hvad der skal ske med midlerne.

    Lærere drøfter eventuelt sponsor-engagement med skoleleder eller skolebestyrelse, hvis det indgår i klassens aftaler om indsamlede midler

  • Princip for vikardækning

    Formål

    Vikardækning søges løst således, at der er mindst muligt afbræk i den planlagte undervisning. Ved vikardækning fortsættes lærerens arbejde naturligt i klassen, hvor det er muligt.

    Vikardækning sker efter skolens konkrete vurdering og med fokus på at skabe rammer for mest mulig læring indenfor de økonomiske rammer.

    Planlagt fravær

    Ved vikardækning af planlagt fravær forventes en plan til vikaren, så organisering og gennemførelse foretages mest hensigtsmæssig. Det aftales på årgangenes teammøder, hvem eller hvilke lærere, der sørger for at holde opsyn eller igangsætte undervisningen i den klasse, som er ramt af lærerfravær.

    Længerevarende sygdom/kortere orlovsperioder 

    Længere vikariater søges altid besat af samme vikar.

    Akut sygdom

    Vikardækning ved akut sygdom søges primært varetaget af skolens faste tilkaldevikarer. Det tilstræbes, at der bliver udarbejdet vikarmateriale til vikarerne.

    Fra børnehaveklasse til 3. klasse vil der som minimum være opsyn med eleverne. Andre lærere og SFO-personalet i indskolingen kan have opsyn.

    I 6. - 9. klasse kan eleverne arbejde alene i klassen, hvis skolen vurderer, at der er mulighed for læring. Hvis der foreligger vikarmateriale, skal dette udleveres til eleverne/sendes på elevintra. I 4. - 5. klasse kan der i særlige tilfælde ske opsyn fra naboklassernes lærere.

    Fra 7. - 9. klasse kan undervisningen på skolen i ydertimer aflyses og eleverne kan selv arbejde derhjemme. Kommunikation skal være entydig, så man ikke er i tvivl om, hvornår man skal møde på skolen.

    Vi bestræber os på, at den manglende vikardækning ikke rammer en klasse/årgang/afdeling i større grad end andre.

  • Princip for klassedannelse

    Dette princip er gældende for klassedannelser fra 0. kl. – 9. kl. på Engelsborgskolen.

    Der sker, eller kan ske, klassedannelse på følgende tidspunkter i skoleforløbet

    1. Når eleverne indskrevet i 0. klasse skal fordeles i klasser i samarbejde og dialog med dagtilbud.

    2. Klassedannelse på baggrund af en nødvendig klassesammenlægning; når èn eller flere af klasserne på en årgang har et for lille antal elever, kan det bevirke, at det samlede elevtal udløser færre klasser på årgangen. Der vil som regel ikke være økonomi til at fastholde klasser med for få elever.

    3. Ny klassedannelse kan også ske på baggrund af sociale, faglige og7eller pædagogiske overvejelser.

    4. Klassedannelse ny udskoling – sker altid ved overgang til udskolingen.

    Enhver ny klassedannelse er en unik situation og vil i en vis udstrækning altid være en subjektiv helhedsvurdering foretaget af skolens ledelse, lærere og pædagoger.

    Overordnet målsætning

    At vi har årgange med klasser, der fungerer godt fagligt og socialt, såvel sammen som hver for sig, som fundament for trivsel og læring.

    At have antalsmæssige homogene klasser. Det øger forudsætningen for kammeratskab og samarbejdsmuligheder inden for klassen.

    At udnytte skolens ressourcer optimalt for at skabe den bedste trivsel og læring for alle skolens elever med de tildelte økonomiske ressourcer.

    Uanset årsagen til en ny klassedannelse, er det til enhver tid målet at sikre den bedst mulige skolegang for den enkelte elev, og at informationsniveauet og forældres og elevers dialog med skolen angående dette opleves som tilfredsstillende for alle parter. Overordnet arbejdes ud fra følgende principper ved placering af elever i en ikke prioriteret rækkefølge.

    Ensartet klassestørrelser

    Ensartet fordeling af drenge og piger

    Fagligt homogene klasser

    Socialt homogene klasser

    Ensartet fordeling af elever med sproglige udfordringer på dansk

    Ovenstående suppleres med elevønsker; en proces hvor klassens lærere holder individuelle samtaler med eleverne, hvor eleverne udtrykker deres ønsker, sammenholdt med input fra LKT koordinator, koordinator for supplerende undervisning samt den respektive afdelingsleder. Dette gælder dog ikke ved klassedannelsen til 0. klasse.

    Overgang til udskoling

    Klassedannelsen ved overgang til udskolingen tager ligeledes afsæt i ovenstående. Derudover vil eleverne få mulighed for at ønske 7 kammerater på årgangen med ligelig fordeling mellem drenge og piger og vil blive garanteret en af disse ønsker i den kommende 7. klasse.

    Klasserne dannes med afsæt i det beskrevne princip af klasselærer for 6. klasserne, LKT, afdelingsledere for mellemtrin og udskoling samt koordinator for supplerende undervisning.

    Klassedannelsesprocessen for kommende 7. årgang afvikles i maj og juni måned og de nye klasser er sammen 3 dage inden sommerferien med deres nye klasselærer og teammakker. Dette for at sikre eleverne og klasserne det bedst mulige afsæt inden sommerferien.

    20. april 2020