Gå til hovedindhold

Høringssvar vedr. omstilling af kommunens ungetilbud juni 2020

Engelsborgskolen takker for at få lov til at give høringssvar i forbindelse med omstilling af kommunens ungetilbud.

Indledningsvis vil bestyrelsen på Engelsborgskolen gerne anerkende, at kommunen har fokus på at udvikle og styrke forebyggelsesindsatsen på børne- og ungeområdet. Vi ser denne indsats som afgørende for, at vi har sunde og velfungerende børn- og unge.

Det er derfor også glædeligt, at forvaltningen har planer om at udarbejde konkrete handleplaner med de skoler, hvor andelen af børn og unge i fritidsklub/ungdomsklub er lav. Vi mener at disse gode rammer er afgørende for en stærk forebyggelsesindsats.

Bestyrelsen på Engelsborgskolen er imidlertid meget bekymrede over den rammebesparelse, der lægges op til i omstillingsforslaget. Det har ikke været muligt – hverken via den arbejdsgruppe som forvaltningen nedsatte (som bestyrelsen på Engelsborgskolen var repræsenteret i) eller i øvrigt materiale at få overblik over, hvordan fritidsklub og ungdomsklub har påvirkning på eller er en del af kommunens forebyggelsesstrategi på området.

Derfor er det utroligt uklart for bestyrelsen på Engelsborgskolen, hvad denne besparelse vil medføre ift. følgeproblemer, som f.eks. social udsathed og øget kriminalitet.

Vi kan derfor ikke undlade at påpege, at omstillingen af kommunens ungetilbud har karakter af en spareøvelse, hvor hverken effekten af omstillingen ift. forebyggelsesindsatsen er klar, ligesom risikoen for følgeskader ikke kan vurderes på det foreliggende grundlag.

Vi kan derfor ikke bakke op omkring en rammebesparelse på området, hverken via omstillingsforslag 1 eller omstillingsforslag 2.

På bestyrelsens vegne

Julie Kock Clausen

Høringssvar 2019-2020

  • Fælles høringssvar til Lyngby-Taarbæk kommune oktober 2019

    Folke- og specialskolerne i Lyngby-Taarbæk Oktober 2019

     

    Skolerådet for alle skolerne i LTK har atter fælles behandlet det kommunale politiske budgetforslag. Vi konstaterer at der fortsat addresseres en uspecificeret besparelse på 6,4 mio. DKK i 2020, stigende til 9,4 mio. DKK i 2021-2023. Vi finder det overraskende at budgetforslaget fortsat rummer så store besparelser på B&U området – til trods for et nationalt øget råderum jfr. Regeringens aftale med KL samt i modstrid med skolebestyrelsernes fælles høringssvar fra før sommerferien, hvor vi tydeligt gav udtryk for, at besparelser vil gå markant ud over kvaliteten.

     

    Vi skal ikke spare - men investere vores skoler ind i fremtiden

    Forældre og skolebestyrelser ser med stigende bekymring på, at folke- og specialskolerne fortsat skal rammes af politiske spareforslag. Vi mener, at enhver besparelse, der hentes på skoleområdet, får negative konsekvenser for både vores børn og vores medarbejdere på skolerne.

    Sammen med Sofie Carsten Nielsen, MF (R) m.fl. (’Det Grønne Område’ 17/9-2019), konstaterer vi, at det med de midler, der er til rådighed, allerede nu er svært for lærerne at levere undervisning i den ambitiøse kvalitet vi alle ønsker. Endvidere erfarer vi, at skoleledernes indskrænkede økonomiske råderum, har gjort det svært for vores skoler at understøtte skolernes kerneopgave: At forberede eleverne til videre uddannelse og give dem lyst til at lære mere; Gøre dem fortrolige med dansk kultur og historie; Give dem forståelse for andre lande og kulturer; Bidrage til deres forståelse for menneskets samspil med naturen; Og især at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling (Folkeskolens formål).

    Vi gør altså både kommunen og samfundet en bjørnetjeneste ved at spare på skolerne. Det ønsker vi ikke at medvirke til. Vi vil derimod meget gerne arbejde sammen med politikerne om, hvordan vi giver skolerne et løft de kommende år, både strukturelt og kulturelt.

    Vi har som skolebestyrelser i fællesskab besluttet fortsat ikke at afgive et detaljeret høringssvar vedrørende kommunens budget for 2020. Vi mener, som det fremgår ovenfor, at der hverken kan eller skal spares på skoleområdet. Skolerne kan ikke tåle flere besparelser. Derfor ønsker vi ikke at give konkrete svar på hvor, der kan spares endnu mere på skolerne.

    Vi ønsker som sagt i stedet, i samarbejde med politikerne, at bevare og udbygge stolte og stærke skoler. Skoler hvor eleverne bedst muligt forberedes til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skoler, der oser af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

    Hvad er det, der trækker hårdt på skolernes økonomi?

    Som det er nu, oplever skolerne en stadig mere presset økonomi og dermed presset driftssituation på alt for mange områder. De mere konkrete årsager, skal ses i en lang række besparelser og effektiviseringer, som er sket gennem en længere årrække. En udvikling, som går mere end ti år tilbage i tiden.

    Her vil vi blandt andet fremhæve:  

    Øget børnetilvækst uden tilgængelige rammer og ressourcer,

    Øget arealoptimering og effektiv udnyttelse af skolernes m2

    Øget inklusion i almen-sporet samt øget mistrivsel bland skolebørn

    Øget behov for specialindsatser på både almen- og specialområdet og mere komplekse børneprofiler

    Øget centralisering af en lang række administrations- og driftsopgaver, herunder rengøring og andre servicefunktioner

    Flytning af ejendomsdriften og ledelsen af det tekniske personale til andet fagcenter i LTK

    Udhuling af skolelederens decentrale økonomiske råderum.

    Skolerne i Lyngby-Taarbæk har nu nået et sårbarhedspunkt og et pres, som skolerådet mener får konsekvenser for selve skolens kerneydelse; det at have gode, kvalificerede folke- og specialskoletilbud, hvor vi fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Vi ønsker, at vi sammen stadig stræber efter:

    at udvikle dygtige børn og unge, der præsterer højt i forhold til landsgennemsnittet

    at tiltrække dygtige medarbejdere, fordi vores skoler er kendetegnet ved lærernes smittende arbejdsglæde og nørdede faglighed § at fastholde alle skolens medarbejdere gennem fleksible udviklingsmuligheder og livslang læring i en åben og kommunikerende kultur

    at tiltrække og fastholde ambitiøse skoleledelser, som får øje på både potentiale og præstationer i vores skoler

    at have moderne og tidssvarende bygninger og undervisningsfaciliteter, der understøtter den moderne tids didaktik

    at de rette, og tilstrækkelige, disponible specialressourcer, kan sættes ind som tidlig indsats når behovet opstår

     

    Vores skoler har indtil nu udadtil præsteret over landsgennemsnittet på forskellige parametre, bl.a. elevernes afgangskarakterer. Det er indadtil at det står grelt til, og vi forældre mener, at det kun er et spørgsmål om tid før situationen også udadtil forværres. Vi må og skal derfor væk fra de nuværende politiske modsvar, som vi gang på gang får som plaster på vore bekymringer; Det være sig lavt sygefravær blandt medarbejdere, høj attraktionsværdi for borgere (forældre) og medarbejdere (ansøgere), høj grad af elevtrivsel samt et højt fagligt niveau blandt vore medarbejdere og ledelser.

    Vi ser som modsvar hertil i stedet bekymrende tendenser, som vi som ansvarlige bestyrelser, skal gøre politikerne opmærksomme på: § At elevernes karakterer sporadisk begynder at falde

    At ventelister til specialtilbud og specialindsatser stiger kraftigt

    At vore ejendomme og undervisningslokaler desværre forfalder og at vi nødsages til at prioritere ud fra påbudskrav og absolutte nødvendigheder, fremfor vedligehold og renovering med et mere pædagogisk og didaktisk eller kvalitativt sigte

    At børnetallet stadig stiger flere steder i kommunen, uden at vi har andet end kortsigtede løsninger herpå, eksempelvis i form af midlertidige udvidelser ved pavilloner med videre.

    At vi aner en begyndende stigende og uønsket medarbejderomsætning

    At skolelederne dagligt er presset af sjette ferieuge, langtidssygemeldte, barsler der ender med opsigelser osv.

    Det er netop disse områder vi sammen skal håndtere på både kort og lang sigt.

    Det mener vi skal gøres ved at lægge en ambitiøs plan, hvor vi sammen sætter kursen for et stærkt og sundt skolevæsen. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi over få år at nedbryde noget som vil tage mange år at bygge op igen.

    Som politikere har I både pligt til og ansvar for at sætte den overordnede retning og tildele de nødvendige ressourcer. I skal naturligvis være ambitiøse, men samtidig tilkendegive åbent, at ambitioner koster penge. I alt for mange år har vi været ambitiøse, men samtidig skåret det økonomiske grundlag, for at være ambitiøse væk. Og det hænger ikke sammen. Enten er vi i fællesskab ambitiøse på vores skolevæsens vegne. Eller også lægger vi ærligt frem, at vi i en årrække ikke ønsker at prioritere kommunens skoler. Sådan må det nødvendigvis være i skolerådets optik.

    Opfordring: Lad os være ambitiøse sammen

    Vores overordnede ønske er at vi definerer en ny politisk ambition for skolevæsenet i Lyngby-Taarbæk - sammen med kommunalpolitikerne, skoleledere, medarbejdere og andre væsentlige interessenter. At vi tør hæve baren for vores ambitioner på vores børns vegne, at vi i fællesskab arbejder for at skabe de kommunalpolitiske, skolepolitiske og ledelsesmæssige forudsætninger for at dette kan realiseres. Vi lægger ikke skjul på vores forventning om, at vi med en sådan ambition også har jer politikere som medspillere - og altså tager skolernes ambition og potentiale alvorligt og understøtter hvor det er muligt - også på ressourcer og økonomi. Vi skal ikke spare men derimod investere kommunens skoler ind i fremtiden.

    I Lyngby-Taarbæk kommunes skolevæsen er det vores ambition at arbejde for:

    • At have dygtige og glade børn og ambitiøse og glade medarbejdere og ledelser

    • at sikre de rette ressourcer til skolens kerneydelse på de rette tidspunkter

    • at sikre de rette ressourcer til inklusion og specialindsatser på de rette tidspunkter - på både almen- og specialområdet

    • at ejendomme og udearealer fremstår velholdte, i en god kvalitet og tidssvarende i udtryk og funktion

    • at øge det decentrale økonomiske råderum på skolerne – og gøre skoleledere endnu bedre til både ledelse og styring

    På vegne af folke- og specialskolerne samt klubberne i Lyngby-Taarbæk

    Bonnie Hvid Challet Formand Sorgenfriskolen

    Bodil Wesenbjerg Lauridsen Formand Hummeltofteskolen

    Julie Kock Clausen Formand Engelsborgskolen

    Katrine Wanda Heilesen Distriktsformand i Taarbæk

    Lars Møller Salling Formand Virum Skole

    Lars Zilmer Formand Lundtofte Skole

    Luise Lystlund Formand Lindegårdsskolen

    Suzanne Nielsen Bojang Formand Kongevejens Skole

    Bestyrelsen Trongårdsskolen

    Skolebestyrelsens forældrerepræsentanter Heldagsskolen

    Morten Frouvne Vincentz Formand Fuglsanggårdsskolen og Formand for Skolerådet

  • Høringssvar vedr. skoleudviklingsstrategi december 2019

    Lyngby 8. december 2019

    Høringssvar vedr. skoleudviklingsstrategi

    Vi takker for muligheden for at fremkomme med høringssvar til Lyngby-Taarbæk Kommunes skoleudviklingsstrategi.

    Skolebestyrelsen mener, at strategien rummer mange gode intentioner, som vi er helt enige i.

    Vi mener dog, at der er et par vigtige områder, som strategien også bør omfatte:

    Skolernes store udfordringer med inklusion slet ikke er nævnt. Engelsborgskolen er ligesom de andre skoler udfordrede af mangel på ressourcer og kompetencer til at understøtte inklusionsindsatser ift. elever med særlige behov. Der til kommer, at kommunens samlede økonomi er presset af en stigning i elever, der kræver specialiserede og inkluderende indsatser.

    Skolernes bygningsmæssige udfordringer nævnes slet ikke. Engelsborgskolen har ikke fysisk kapacitet til at rumme alle de elever, som ønsker at gå på skolen. Desuden er skolens faglokalekapacitet for lille, for nogle fag slet ikke eksisterende og lokalerne er i utidssvarende og miserabel stand. Helt konkret mangler vi faglokalekapacitet på Engelsborgskolen inden for håndværk og design, madkundskab, idræt, natur og teknologi og billedkunst. Dette holdt oppe imod at med den nye lovgivning omkring valgfag skal yderligere 7. og 8. årgang til afgangsprøve i bla håndværk og design, musik, billedkunst og madkundskab.

    Personales kompetencer – og her tænker vi både på lærere og pædagoger –

    til at arbejde med og udleve de intentioner, der er i strategien, bør prioriteres. Dette for at sikre, at Engelsborgskolen kan leve op til intentionerne og forventningerne i strategien.

    Skolerådet i LTK har drøftet skoleudviklingsstrategien og har udsendt følgende fælles udtalelse, som vi vælger at indsætte i vores høringssvar:

    Skolerådet i Lyngby-Taarbæk konstaterer at vi, med den fremlagte skoleudviklingsstrategi, fortsat har høje ambitioner og forventninger til udviklingen af skolevæsenet i kommunen. Det er for så vidt positivt og godt.
    Skolerådet ser dog med bekymring på hvordan strategien skal udfoldes og implementeres. Der nævnes intet om ressourcer og økonomi. Vi har eftertrykkeligt, i vores to fælles høringsvar i relation til budget 2020-2023, gjort Lyngby-Taarbæk Kommune opmærksom på at høje ambitioner kræver den rette finansiering. Skolerne udvikles ikke indenfor rammebudgetterne - og slet ikke i det omfang som skoleudviklingsstrategien lægger op til.  

    På vegne af skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen

    Julie Kock Clausen, formand

  • Høringssvar vedr. kapacitetsudvidelse på Engelsborgskolen, februar 2020

    Lyngby 7. februar 2020
     

    Høringssvar vedr. kapacitetsudvidelse på Engelsborgskolen

     

    Vi takker for muligheden for at sende et kort høringssvar til de fremsatte planer om kapacitetsudvidelse på Engelsborgskolen.

     

    Vi vender tilbage med et udbygget høringssvar mandag i uge 8.

     

    Skolebestyrelsen har umiddelbart to kommentarer til det fremlagte materiale:

    1. Som vi har påpeget gentagne gange i løbet af de sidste fire år og har understeget meget tydeligt siden
    lovgivningen om obligatorisk prøve i praktiske fag i 8. klasse blev vedtaget, så har Engelsborgskolen en betragtelig
    udfordring med manglende faglokalekapacitet inden for madkundskab, håndværk og design, billedkunst, natur og
    teknologi og musik. Dette har afstedkommet, at Engelsborgskolen ikke har kunnet tilbyde undervisning i
    ovenstående fag for en stor del af skolens timer i respektive faglokaler, men har måttet lave en alternativ afvikling af
    fagtimerne. Nu nærmer vi os, at eleverne ifølge den nye lovgivning skal til eksamen, og vi er nødt til igen at
    understrege, at Engelsborgskolen IKKE kan løse sin opgaven pr. 1. august 2020 ift. disse praktiske afgangsprøvefag
    med mindre der afsættes en pulje til håndtering af dette som skitseret i sagen.

    2. Vi forstår, at det alene foreslås, at der politisk besluttes at igangsætte fase 1. Vi er helt uenige i, at det er
    tilstrækkeligt at igangsætte fase 1. Fase 2 skal også igangsættes, hvis skolen skal kunne rumme en 5-sporet udskoling
    (vi har aktuelt tre 5- sporede årgange i indskoling og på mellemtrin, der ”vokser op” og bliver 5-sporede i
    udskolingen) og kunne gennemføre tidssvarende idrætsundervisning (og særligt omklædnings- og badefaciliteter).
    Som aftalt vender vi tilbage med et udbygget høringssvar.

     

    På vegne af skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen
    Julie Kock Clausen, formand